x

Escho Evening: Excepter (Us)
JAZZHOUSE
D. 17.04.2014 Kl. 20:00

De hypereksperimenterende improvisationsnørder i Excepter er hovednavnet på denne aften, der er kurateret af det danske pladeselskab Escho. Udover Excepter føjes der løbende flere bands til aftenens line-up.

Med en nærmest uhørt uslukkelig tørst efter nye vej i den elektroniske musik har Excepter de seneste 10 år markeret sig som en af genrens allermest eksperimenterende grupper.
I 2002 blev Excepter dannet af John Fell Ryan (tidligere No-Neck Blues Band) og har siden udgivet et hav af plader, der alle er blevet skabt gennem kernen i gruppens udtryk, nemlig improvisation. Væbnet med trommemaskiner, synthesizere, guitarer og flere af medlemmernes vokaler kaster Excepter sig - både på plade og live - hovedkulds ud i improviserede skæve primitive synth mønstre, rytmiske collager og avantgardistiske forsøg på elektronisk dansemusik. Excepter har et stærkt bånd til den eksperimenterende scene i København, hvilket i 2013 udmundede i en EP indspillet med bl.a. Nis Bysted (Thulebasen), Rune Kielsgaard (Thulebasen) og Malthe Fischer (tidl. Oh No Ono), og EP’en blev passende udgivet i et samarbejde mellem de danske pladeselskaber Cejero og Escho.

Udover Excepter føjes der løbende flere bands til aftenens line-up.