x
Rosenborg Live  - Kent, the Raveonettes,áSgeir Trausti, Love Shop,DúNé

Rosenborg Live - Kent, the Raveonettes,áSgeir Trausti, Love Shop,DúNé
Livgardens eksercerplads v/ Rosenborg Slot
D. 07.06.2014 Kl. 14:00

Børn;
Alle børn under 6 år. kommer ind gratis til Rosenborg Live. Man kan medbringe klapvogn på pladsen (ikke barnevogn).


Handicap
Handicap hjælpere kommer ind uden beregning, og skal ikke melde deres ankomst forud.
Handicap toilet forefindes ved siden af scenen ved Samarit teltet

ROSENBORG LIVE Pinselørdag d. 7. JUNI !

Livgardens Eksercerplads ved Rosenborg Slot i hjertet af København har lagt græs til lidt af hvert.
En af de første fodboldkampe i Danmark blev spillet her i 1883, offentlig afbrænding af slidte pengesedler foregik her og ikke mindst huserer den Kongelige Livgarde hér.
Få gange gives der tilladelse til koncerter og der kan nu tilføjes endnu en koncert-dag denne sommer, med blandt andre nordens største rockband, Kent.

KENT - At det svenske storband KENT er aldeles populære i Danmark, vidner den hurtigt udsolgte Store Vega koncert d. 13. maj om.
Så er der heldigvis åbnet et større areal d. 7. juni, hvor bandet headliner ROSENBORG LIVE. KENT vil her spille numre fra deres massive sangkatalog fra deres 10 forrige plader, men der vil også være plads til nye toner fra deres kommende album "Tigerdrottningen", der udsendes 30. april.

THE RAVEONETTES - Sune Wagner og Sharin Foo kommer hjem fra endnu en USA-turné og spiller deres eneste Københavnerkoncert i år ved dette arrangement.

ÀSGEIR TRAUSTI (ISL) - Den 21-årige Ásgeir er det nye store navn fra Island. Han udgav sit første album 2012, og blev samtidig den hurtigst sælgende debuterende artist i Island nogensinde.
I forrige uge gav han en udsolgt koncert i Store Vega, og det er med stolthed vi kan præsentere Asgeir for et endnu større publikum ved Rosenborg, som samtidig er hans sidste koncert i København i år.

LOVE SHOP - Er igang med forberedelserne til det 10. studiealbum, men har taget fri fra studiet for at gi den helt store kærlighedserklæring til København - lige midt i hjertet af byen !
Både Love Shop´s plade og koncerter høster som regel minimum 5 stjernede anmeldelser, hvilket også var tilfældet for seneste album "Skandinavisk Lyst" fra 2012 og koncerterne der fulgte.

DÚNÉ - har udgivet tre albummer, We Are In There You Are Out Here fra 2007, Enter Metropolis fra 2009 og ikke mindst Wild Hearts fra 2013, som fik 5 ud af 6 stjerner i GAFFA og Jyllands Posten og strøg direkte ind som nummer 2 på den danske iTunes liste og nummer 3 på den Officielle Danske Album Hitliste. Bandet er inspireret af 1970'ernes punk, 80'ernes pop og 90'ernes indie, som de har skabt deres egen unikke blanding af, som de på deres to første plader kaldte indielectrock.