x
Shaka Loveless

Shaka Loveless
Gimle
D. 27.11.2014 Kl. 20:00


Gimle præsenterer:

SHAKA LOVELESS

+ Support: Jonas Rendbo + Fresh-I



Dato: 27/11 2014 Kl. 20.00 - Dørene åbner kl. 19.00

Ståplads



Det er en af landets mest roste liveperformere, der sætter sig ind i bussen, og rammer hver en afkrog af landet, når Shaka Loveless og band til efteråret tager på Danmarksturné. På turen kommer de selvfølgelig også forbi Gimle.



Shake Loveless' 2. album, Det Vi Sku' Miste, udkom i februar til udelukkende positive anmeldelser. Førstesinglen Dengang Du Græd har siden udgivelsen forrige sommer spillet radiostationerne flade og blev i august måned P3's Uundgåelige og opnåede i november platin for 1,8 millioner streams.



Og når det gælder Shaka Loveless' live performance er der ifølge GAFFA god grund til at glæde sig:



"Det, jeg lige havde været vidne til var ikke alene en stor kærlighedserklæring til, hvad musik kan gøre ved mennesker, men også hvad

mennesker kan gøre for hinanden. (...…) Shaka Loveless er intet mindre end Danmarks ultimativt bedste liveband lige nu."



Som support til Shaka Loveless vil Jonas Rendbo også gæste scenen. Jonas Rendbo er r&b sangskriver og producer, og har arbejdet med kunstnere som Ukendt Kunstner, Ankerstjerne, Rasmus Seebach, Outlandish, Nexus, Aura, Burhan G, Xander, Omar, Jojo Abot, Wafande og mange flere. Jonas Rendbo får en hjælpende hånd af Tuborg Musikhjælp, der ønsker at få flere danske kunstnere ud til spillesteder og til publikum.


Også Fresh-I vil være support denne aften. Fresh-I aka Andreas Keilgaard startede sin karriere indenfor musikken som DJ, hvor han blandt andet lavede shows til Splash festerne i Basement som en del af Universal Soundsystem. Den første single fra hans kommende album er Blændet af natten, der er en smuk sang om nattens fristelser -gode som dårlige; det komplekse i at være blændet af noget, der er mørkt! Så glæd dig til Fresh-I!


 


Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige

café, der er åben før og efter koncerten.



Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk