x

Viva, Vive!
Musikhuset Esbjerg, Teatersal
D. 23.09.2014 Kl. 20:00


Viva Vive!




Leve Livet (Viva, Vive!) består af tre følelsesladede balletter på én aften - med kærlighed, passion, mystik, sport og ung energi



Fire koreografer (to af dem i samarbejde) fra Brasilien, Danmark, Sverige og Sydafrika giver hver sit bud på kraftfuld moderne dans til rytmer og toner af bl.a. Egberto Gismonti, Arvo Pärt, Henrik Munch og Miriam Makeba.



I den fartfyldte koreografi i "Impromptu" færdes danserne som i den brasilianske storbymetropols natteliv - sprudlende af ung energi, koreograferet minutiøst, men med følelsen af frihed og improvisation. Andet værk, "Being me - being you", er en koreografi om identitet og ung kærlighed, og om hvordan du fastholder din individualitet og altid husker, hvem du er og hvor du kom fra - selv når du bliver to! I "Rite" er udgangspunktet, at uanset hvor i verden du kommer fra, så er menneskets liv fyldt med rituelle gentagelser. I denne koreografi bringes mennesker med forskellig kultur og baggrund sammen. På trods af deres forskelle i religion, tro og fejring af begivenheder, vil man se, at der er en lighed.



I de tre balletter møder Black Box kompagniets dansere nogle af Brasiliens bedste!



Koreografi: Alessandro S. Pereira, Melody Putu, Marie Brolin-Tani, Tindaro Silvano

Lysdesign: Mårten Axelsson, Hans-Olof Tani

Kostumedesign: Marco Paulo Rolla, Åsa Gjerstad

Medvirkende: Dansere fra Black Box Dance Company og Ballet Jovem Palácio das Artes






Black Box Theatre



Sted: Teatersalen



Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne / Musikhuset Esbjerg






Dørene til Teatersalen åbnes 19.30.

Fotografering/optagelse af showet er IKKE tilladt, eventuelt udstyr hertil kan blive konfiskeret under forestillingen