x

Copenhagen Chamber Music Festival - Five O’clock Special
Den Sorte Diamant
D. 20.09.2014 Kl. 17:00

Copenhagen Chamber Music Festival
Åbningskoncert
Onsdag 17. september 2014 kl. 20.00
Dronningesalen

Copenhagen Chamber Music Festival finder sted i dagene 17.-20. september 2014. Klavertrioen Trio con Brio står bag festivalen, der i år har lagt hovedparten af sine koncerter i Den Sorte Diamants smukke rammer.

Ved åbningskoncerten kan man bl.a. høre musik af Debussy, Dvorák og Piazzolla. På scenen er Trio con Brio selv, samt en række gæster, som de har inviteret til festivalen:

Debussys strygekvartet spilles af den franske Mogidliani Kvartet. Kvartetten blev dannet i 2003 og vandt allerede året efter sin første konkurrence: The Frits Philips String Quartet Competition i Eindhoven og siden Vittorio Rimbotti-konkurrencen i 2005. Kvartetten rejser i dag verden rundt og optræder bl.a. i Wigmore Hall i London, Carniegie Hall i New York og Concertgebouw i Amsterdam, gæster de store internationale festivaler og indspiller prisvindende cd’er.

En anden gæst er oboisten Max Artved, som mange vil kende som kunstnerisk ankermand i DiamantEnsemblet – Den Sorte Diamants husorkester. Artved vil akkompagneret af pianisten Marianna Shirinyan spille obo-sonate af Saint-Saens.
Den italienske cellist Enrico Dindo er også blandt de medvirkende på festivalen. Til åbningskoncerten skal vi høre ham spille Suite Italienne af Stravinsky.

Og endelig er der Trio con Brio selv, der suppleret af bratschisten Tatjana Masurenko vil spille Dvoráks Klaverkvartet.

Åbningskoncerten slutter festligt med Piazzollas L’histoire du Tango, hvor danserinden Selene Muñoz går på scenen sammen med musikerne.

Efter koncerten i Dronningesalen bydes på et glas vin i Atriet, hvor der også vil være et par musikalske overraskelser!


Medvirkende:
Trio con Brio Copenhagen
Enrico Dindo
Tatjana Masurenko,
Marianna Shirinyan
Quatour Modigliani
Max Artved
Selene Muñoz

Læs mere om Copenhagen Chamber Music Festival på www.ccmf.dk.