x

Mamane Barka & Oumarou Adamou (NIG)

D. 09.05.2014 Kl. 22:00

Mamane Barka fra Niger er den eneste tilbageværende mester på det ældgamle strengeinstrument biram. Sammen med perkussionisten Oumarou Adamou spiller han en unik tranceskabende ørkenblues.

Barka var oprindeligt lærer af profession, men har i de sidste femten år gjort det til sin mission at videreføre den enestående tradition, der eksisterer omkring biram'en. Det store harpeagtige instrument har sin oprindelse blandt Boudouma-stammen ved Tchad søens bredder i det østlige Niger og opfattes her som helligt.

Sammen med Adamou har Barka gennem mange år turneret rundt i verden med stor succes. I 2009 udkom albummet "Introducing Mamane Barka", der udover at være en hyldest til biram’en, også præsenterede traditionelle perkussion-instrumenter fra Niger, som den spirituelle tromme douma, kalangou og calabash.En både rytmisk intens og spirituel stærk oplevelse er i vente når Barka og Adamou besøger Global.

Døre kl. 21, koncertstart kl. 22. Forsalg: 80 kr. (+ gebyr). Pris i døren: 90 kr., for studerende 70 kr.