x

Jacob Faurholt + Esther Maria

D. 11.06.2014 Kl. 19:00

Jacob Faurholt er efter et par år med fokus på sit eksperimenterende projekt Crystal Shipsss, klar med opfølgeren til sit solo album ”Dark Hours” fra 2011. I forhold til netop denne plades langsomme stemninger, er det nye album ”Corners” en mere umiddelbar og melodisk plade, som blandt andet drager inspiration fra støjpoppede artister som Lemonheads, og Guided By Voices.

I forhold til Faurholt’s sidste par plader med Crystal Shipsss, er der på ”Corners” lagt vægt på et mere organisk og håndspillet udtryk, med noget nær traditionel band-opsætning. Pladen er indspillet i henholdsvis Berlin og USA, med musikere fra Danmark, England, Canada, og USA. Alle folk, som Faurholt har samarbejdet på kryds og tværs med siden flyttet til Berlin i 2010.

Faurholt har igennem årene spillet en lang række koncerter, turneret Danmark, Tyskland, Frankrig, Portugal, og den amerikanske vestkyst. Han har desuden supportet bands som The Handsome Family, CocoRosie, The Black Heart Procession, og Grizzly Bear.

https://www.facebook.com/jacobfaurholtmusic

Esther Maria er en aarhusiansk singer-songwriter. Hun har udgivet country / folk-EP’en “My Black Heart” og debutalbummet “The Abyss”.Sidstnævnt i samarbejde med bl.a. Mark Kramer (Low, Daniel Johnston, Will Oldham, Galaxie 500) Jeff Lisenmaier (The Fray og Wovenhand) og Soma Allpass (Lise Westzynthius, Klondyke mm.)

http://esthermaria.com/