x
Gavin DeGraw

Gavin DeGraw
Posten
D. 23.09.2014 Kl. 20:00

Sidste gang Gavin DeGraw besøgte Danmark i marts, gav han en udsolgt koncert i Store Vega, som Gaffas anmeldte til 5 stjerner. Hvis man ikke var en af de heldige der var til koncerten, har man igen chancen for at opleve den amerikanske singer-songwriter, når han vender tilbage til Danmark med hele 3 koncerter.

Gavin DeGraw har i løbet af sin karriere markeret sig med en lang række hits, som det dobbeltplatin sælgende storhit I Don’t Want To Be, samt Follow Through, Chariot og Not Over You. Den amerikanske singer-songwriter fik sit gennembrud med debutalbummet Chariot der toppede den danske albumhitliste og den amerikanske hitliste Billboard Top Heatseeker.

Den populære musiker er kendt for hans kraftige og sprøde vokal, samt sin blanding af soul, rock og pop. Hans sange er adskillige gange brugt som soundtrack i tv-serier som blandt andet Scrubs, House og teenagedramaet One Tree Hill der havde I Don’t Want To Be som seriens temasang.

Gavin DeGraw er lige nu aktuel med sit femte album Make A Move og det bliver derfor en blanding af nye og gamle hits som publikum kan synge med på, når han igen gæster Danmark.