x
Medina - Christopher

Medina - Christopher
Skovdalen
D. 07.08.2014 Kl. 19:00

Så kan vi føje endnu en stor koncertoplevelse til årets Skovrock. Det er lykkedes os at få Medina og Christopher, to navne fra hitlisternes top, sat sammen i en dobbeltkoncert der kan bliver sommerens helt store popfest.


Medina og Christopher topper begge hitlisterne i øjeblikket med deres seneste albums, Medina med "Tæt på live" og "Arrogant" og Christopher med "Told You So". Medina har for længst bevist at hun er Danmarks popdronning og Christopher at han er vores største mandlige internationale pophåb. De har begge optrådt på Skråen med udsolgte koncerter, og det er to kunstnere der har meget tilfældes. De har begge nogle af Danmarks bedste og mest dedikerede fans. Vi forventer derfor den største kø ved indgangen og de største skrig i Skovdalen når Medina og Christopher står på Skovdalens scene den 7. august.