x
Bernhoft

Bernhoft
Skråen i Nordkraft
D. 14.11.2014 Kl. 20:00

Bernhoft udsender nyt album 25. April - Islander


Han er en af de mest talentfulde og originale musiker, der er dukket op på den norske scene. Men han er heldigvis ikke forbeholdt det lange land mod nord, for Bernhoft har langsomt men sikkert indtaget resten af Europa og USA med sin unikke sound.


Det var med sangen C’mon Talk, der har mere end 8 millioner views på youtube, at Bernhoft for alvor introducerede sig selv til et måbende publikum. Sjældent havde man oplevet en sanger og musiker, der ville og kunne så meget på én gang. Han er sit eget orkester på scenen, hvor han helt alene frembringer al lyd og synger med en nerve, glød og sjælden indlevelse, som de fleste soulsangere kun kan drømme om.


Men han kan også på plade. Efter gennembruddet med 2011-albummet Solidarity Breaks, der har solgt over 250.000, udsender Bernhoft den 25. April sit 3. Solo album Islander.


Islander har mange fine lag. Albummet er dybt forankret i gamle dyder og traditioner fra soul- musikkens guldalder, hvorfor flere af sangene ikke have været fejlcastet til en Stevie Wonder eller Sly Stone-plade. Albummets 1. single, den skamløst melodiske Come Around er en af de mest spillede sange på P4 og P7 Mix. Come around kom til ham en dag, han kørte fra San Francisco til Los Angeles med bilradioen som ledsager. Her gik det op for ham, hvor meget musik kan gøre ved en. Samme umiddelbare og smittende feel good-stemning, er der i den nærmest polyrytmiske Wind You Up, hvor han også præsenterer sin indre human beatbox, der er blevet hans varemærke. Den svedige One Way Track er skræddersyet til diskotekernes dansegulve, mens han på Everything Will Be Alright leverer noget af det reneste, hvide funk hørt, siden Talking Heads vendte op og ned på alle begreber med lp’en Remain In Light i 1980. I soulsjæleren Don’t Let Me Go synger han med stor pondus, og i en anden smuk ballade, No Us, No Them, hører vi ham i duet med den Grammy- vindende r’n’b-sangerinde Jill Scott.


Bernhoft vil og kan det meste. -Og han kommer godt omkring på Islander. Ud over inspirationen fra svensk pop og 1970’ernes amerikanske soul- og funkmusik trækker han også veksler på det bedste fra folk- og singer/songwriter-traditionen, hvor især Carole King har været en ledestjerne. Unægtelig en særegen kombination, men Bernhoft er sin egen og ikke et metervarenavn. Derfor lyder det hele såre naturligt for ham på det nye udspil.


Islander er et sjældent helstøbt og varmt album. Sangene er indspillet på gammeldags maner i hele takes over lange sessions, fremfor at reparere eller redigere dem på en computer. Islander er indspillet i Chale Abbey Studios på Isle Of Wight, hvor Bernhoft har arbejdet sammen med Paul Butler som også har produceret bl.a. Michael Kiwanuka og Devendra Banhart.


Til maj drager Bernhoft ud på en længere turné, for der er bud efter ham fra nær og fjern. Nogle populære optrædener på store amerikanske talkshows som CONAN og The Ellen DeGeneres Show har ikke gjort efterspørgslen mindre. Han glemmer dog ikke sine danske fans, der var blandt de første til at få øjnene op for ham. Efter flere udsolgte koncerter her i landet – med en fantastisk optræden for mere end 20.000 ellevilde mennesker på Roskilde Festivalen forrige år som højdepunktet – glæder han sig til at præsentere både nye sange og gamle favoritter