x
Macy Gray - Jam Days 2014 - Macy Gray

Macy Gray - Jam Days 2014 - Macy Gray
Posten
D. 27.06.2014 Kl. 21:00

Den odenseanske Jam Days festival kan som de første i Europa i år, præsentere soulsangerinde og dobbelt Brit Awardmodtager Macy Gray som et af hovednavnene på årets festival.
Den amerikanske sangerinde der hittede med ”I Try” er nu aktuel med singlen ”Stoned” hvor hendes særlige stemme igen er i centrum. Hun spiller på Jam Days festivalen i Odense den 27. juni på Posten. Jam Days er dermed de første i Europa der kan offentliggøre en koncert med soul & r’n’b sangerinden, der i år mest har turneret i Sydamerika.


Macy Gray tog verden med storm, da hun debuterede med "On How Life Is" i 1999, hvor numre som "Do Something" og ikke mindst hitballaden "I Try" placerede sangerinden i førerfeltet for soul- og r&b-musikken. Den markante hæse stemme har siden været sangerindens særlige kendetegn.