x
Yann Tiersen

Yann Tiersen
Vega
D. 28.09.2014 Kl. 20:00

Koncerten er flyttet til store VEGA, Billetter købt til Lille VEGA er gældende til Store VEGA.
Kørestolsbrugere der kan fremvise et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice eller blinde og svagsynede der kan fremvise Dansk Blindesamfunds nye medlemskort - Medlems- og rejsekort kan gratis medbringe en ledsager til koncerter. Billetten der således giver adgang for både den handicappede og ledsager kan kun købes ved at kontakte Billetlugens Call Center på tlf. 70 263 267

Yann Tiersen, der fik sit store gennembrud da han komponerede musikken til Den Fabelagtige Amélie Fra Montmartre, har i løbet af de sidste år opbygget en stadigt støt voksende fanskare. Hans melankolske, sfæriske og stemningsfyldte musik er nærmest blevet folkeje, og hans klaverarbejde sammenlignes direkte med komponister som Chopin og Satie.

Her hjemme er der også masser af fans, og den planlagte koncert i Lille VEGA blev da også hurtigt udsolgt. Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan rykke Yann Tiersen op i de lidt større lokaler i samme bygning, så endnu flere af hans danske fans kan opleve Den Fabelagtige Yann Tiersen fra Breton.

Billetter købt til Lille VEGA er gældende til Store VEGA.

Hans 8. studiealbum bærer titlen 8 (red. udtales: ”infinity”), og udkom i maj 2014 på Mute. Førstesinglen herfra A Midsummer Evening er en skæv og kompleks komposition, der i høj grad er spundet sammen af legetøjsinstrumenter og slagtøj, men som altid med Yann Tiersen på forunderlig vis ender med at være en helt straight forward popsang. Det nye album byder ligesom på singlen på flere vokalbårne sange og brug af flere elektroniske elementer end tidligere.

Vi glæder os til at byde velkommen til en fantastisk musiker og komponist, der 100% har fundet sin egen sti at betræde, når Yann Tiersen til efteråret spiller i Store VEGA i København.