x

The Brecker Brothers Band Reunion
TOLDKAMMERET
D. 29.07.2014 Kl. 20:00


The Brecker Brothers Band Reunion



“The Heavy Metal Bebop Tour




”Dato: 29.07.2014, kl. 20.00 - Dørene åbnes kl. 19.00

Forsalg: 300 kr. inkl. gebyr



Udendørs i Toldkammerets gård / Ståpladser


Fra 1975 til 1981 sad The Brecker Brothers højt på fusions-tronen og herskede over jazz-funk-scenen.



De to brødre Randy og Michaels musik hørte til tidens mest intelligente og kreative, og sammen nåede de at udgive seks albums og høste hele syv grammy-nomineringer. Som The Brecker Brothers havde de en væsentlig indflydelse på deres samtid, og da Michael Brecker tragisk døde af leukæmi i 2007, efterlod han sig et gabende musikalsk hul.







Som en hyldest til sin afdøde bror og hans musik turnerer Randy Brecker nu med materialet fra den glorværdige æra. I 1979 hittede The Brecker Brothers med nummeret "East River" fra albummet "Heavy Metal Bebop", og det er netop det originale line-up fra denne plade, der nu bringer bandet forbi Toldkammerets gård. Sammen med Barry Finnerty, Neil Jason og Terry Bozzio går den unge saxofonist Ada Rovatti uforfærdet i Michael Breckers enorme fodspor.



Den 13. februar 2014 udsendte Randy Brecker "The Brecker Brothers Band Reunion", og Gaffas anmelder Ivan Rod tildelte albummet 5 ud af 6 stjerner sammen med disse ord: "The Brecker Brothers Band Reunion - på hvilket størsteparten af de musikere, der var involveret i de hedengangne Brecker Brothers, medvirker, er et overskudsbetonet festfyrværkeri af et materiale og en forrygende forløsning heraf".



Randy Brecker - trompet og vokal

Ada Rovatti - tenor og sopran saxofon

Barry Finnerty - guitar

Neil Jason - bas og vokal

Terry Bozzio - trommer



PRAKTISK INFO FØR KONCERTEN

Dørene åbnes kl. 19.00 / Koncerten starter kl. 20.00.

Der er indgang til Toldkammerets gård fra Strandgade. Se evt. link til kort herunder.

Det er ståpladser i gården og der er både bar i gården samt i Toldkammerets Cafe.



Menu inden koncerten

For de der har købt menu serveres den kl. 18.00 ved borde i gården. Bemærk: der kan ikke bestilles flere menu-billetter i dag. Vi henviser til byens øvrige hyggelige restauranter.



GARDEROBE

Der er i dag grundet det gode sommervejr ingen tvungen garderobe.



ANDET

Stole, barnevogne, paraplyer og andre større genstande samt egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes. Koncerten anbefales ikke for børn under 10 år.



FOTO

Kameraudstyr eller optageudstyr til professionel brug må ikke medbringes. Vi tillader kameraer, såfremt fotos kun er til privat

og ikke-kommercielt brug.



TRANSPORT

Toldkammeret ligger lige overfor Helsingør Station. Havnepladsen 1, Helsingør. Se kort her: http://goo.gl/maps/Py4xG

Til Helsingør Station ankommer tog fra Gilleleje, Hillerød og København (Kystbanen).

Busstationen er ligeledes placeret ved Helsingør Station.

Planlæg din rejse til Toldkammeret på http://www.rejseplanen.dk/



PARKERING

Nærmeste parkeringsplads til Toldkammeret er på Havnepladsen foran Toldkammeret. (P3) Se kort over P-pladser i Helsingør.