x
Søren Huss Solo - Høstkoncert

Søren Huss Solo - Høstkoncert
Mariehøj Kirke
D. 14.09.2014 Kl. 19:30

Søren Huss er en af Danmarks mest talent- og succesfulde sangskrivere.

Hans enorme succes med både de seneste års solokarriere og de 2 albums Troen & Ingen og Oppefra & Ned, og tidligere i livet med hans
band Saybia, har plantet ham solidt i danskernes kollektive bevidsthed.
Som en helt naturlig del af vores fælles sangbog.
Live får de dybt, dybt personlige sange en ekstra dimension, da Søren Huss ikke kun er en af sin generations dygtigste sangskrivere,
men også er en fantastisk formidler.

Og nu bliver der mulighed for at opleve Søren Huss solo i Mariehøj Kirke i Silkeborg.

Søren Huss forklarer selv:
Jeg har siden udgivelsen af Troen & Ingen i 2010 fået mange henvendelser fra
kirker og præster om at spille mine sange eller tale om mit forhold til det at være i sorg. Det var ikke en fjern tanke at spille i
en kirke da jeg er fortrolig med kirkerummet fra min tid som kirkesanger, hvor jeg næsten hver søndag morgen i tre et halvt år
mødte op til højmesse, træt og ofte med tømmermænd. Dengang stod jeg i en kort periode med et kors om halsen, hængende i en
lædersnor. Det var købt i et kækt øjeblik på den nu hedengangne Midtfynsfestival og jeg bar det i et stille forsøg med troen på en
Gud. Snoren knækkede efter et halvt år og jeg tog det som et tegn på, at det ikke var noget for mig. Jeg fortsatte i 2 år som
kirkesanger hvor jeg i mit stille sind oversatte ordet "Gud" med "livet" for, at teksterne gav mening for mig. Det gør jeg stadig
når jeg hører mennesker tale om Gud og forklare om Gud. Det handler om livet og det gør mine sange også, på godt og ondt. Men det
er først nu, efter plade nr. 2, en tour rundt aalene på scenen og med afstand til min private sorg, at jeg føler mig klar til at
spille en hel koncert i "Livets hus". Jeg glæder mig til at høre hvad det gør ved sangene.

Søndag, 14. september, kl. 19.30 - dørene åbner kl. 18.30.
Unummererede pladser.
Billetpris kr. 170,- incl. gebyr (medlemspris kr. 90,- incl. gebyr)

Arr. MusikRampen