x
Bernhoft

Bernhoft
Posten
D. 15.11.2014 Kl. 21:00

Han er en af de mest talentfulde og originale musiker, der er dukket op på den norske scene. Men han er heldigvis ikke forbeholdt det lange land mod nord, for Bernhoft har langsomt men sikkert indtaget resten af Europa og USA med sin unikke sound.
Det var med sangen C’mon Talk, der har mere end 8 millioner views på youtube, at Bernhoft for alvor introducerede sig selv til et måbende publikum. Sjældent havde man oplevet en sanger og musiker, der ville og kunne så meget på én gang. Han er sit eget orkester på scenen, hvor han helt alene frembringer al lyd og synger med en nerve, glød og sjælden indlevelse, som de fleste soulsangere kun kan drømme om.
Men han kan også på plade. Efter gennembruddet med 2011-albummet Solidarity Breaks, der har solgt over 250.000, udsendte Bernhoft den 25. April sit 3. Solo album Islander.