x

Sing Sing Sing
Ferritslev Fritidshus
D. 14.11.2014 Kl. 20:00


SING SING SING

Fredag den 14. november 2014 kl. 20.00



Sing Sing Sing er et møde mellem fem mennesker med tilsammen mere end 100 års erfaring i musikkens tjeneste. De har toppet den hjemlige hitliste, haft international succes, stået i skyggen af andre stjerner, skrabet bunden, lavet tv shows, formidlet andres musik, gået i brechen for kolleger, oplevet drømme opfyldt og gnavet sig igennem store skuffelser. Hele tiden drevet af kærligheden til musik. Medlemmerne er hver for sig kendt af de fleste danskere og behøver ingen nærmere introduktion, men det er nok de færreste, der havde forestillet sig disse navne i samme band. Det havde de heller ikke selv, men i løbet af nogle uforpligtende møder og telefonsamtaler var samarbejdet en realitet. Med fire forsangere kunne man sagtens foranlediges til at forestille sig a cappella sang, gospel eller Manhattan Transfer Jam; men det er ikke tilfældet. Sing Sing Sing er ikke en vokalgruppe, men fem personligheder, der bakker hinanden op i et akustisk univers af guitarer, keyboards, og ting der kan rystes, rasles og slås på. Og så er der historierne….. 100 års samlede erfaringer fra alle typer af scener, omklædningsrum og backstagefaciliteter garanterer hyggeligt og humoristisk selskab både på scenen og foran den.

Ivan Pedersen, Lonnie Kjær, Alex Nyborg Madsen, Sascha Dupont og Søren Jacobsen



Der er mulighed for spisning.- HUSK AT KØBE SÆRSKILT BILLET.



Arr.: Ferritslev Fritidshus