x
Lis Sørensen med band

Lis Sørensen med band

D. 05.11.2014 Kl. 20:00

Oplev Lis Sørensen med band i Kerteminde. Eneste koncert på Fyn i efteråret 2014. Alt overskuddet fra koncerten går ubeskåret til arrangør Red Barnet i Kerteminde's arbejde for børn.

Den kvalitetsbevidste danske sangerinde har jagtet de rette sange gennem fire årtier. Nu er de samlet på et album, som klart viser, hvor tidløs og stilsikker Lis Sørensen er – som både musiker og menneske.

Sangenes eviggyldighed og intet andet har gennem 30 år dikteret, hvad Lis Sørensen ville lægge sin store, lyse stemme til. Og det skinner fra hendes jubilæumsalbum ’På sådan en morgen’, hvor de 20 skønneste af hendes sange er samlet.

- Til tider har jeg følt, det var et mirakel, at en sang frem fandt frem til lige præcis mig. Men når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det handler om, at jeg hele tiden har sørget for, at der var plads til den gode sang. Jeg venter og siger nej, indtil det helt rigtige er der. Nogle gange skriver jeg sangen selv, nogle gange skriver jeg den med andre, og nogle gange skriver andre den, men jeg elsker først og fremmest at stå et sted, hvor alle byder ind med, hvad de har, siger Lis Sørensen.