x
Mont Oliver + supp. Yasin Bilgic

Mont Oliver + supp. Yasin Bilgic

D. 16.05.2014 Kl. 20:00

The Bronx møder den jyske westcoast - så er stilen ligesom lagt, tror man. Men Mont Oliver overrasker. På en bund af rå hiphop beats, fortryller forsanger Jakob Hammershøj med en stemme som en anden amerikansk soul og R’n’B sanger. Trioen har en baggrund inden for indierock genren, som de bruger til at skubbe til hiphoppens dogmer og traditioner og levere deres egen personlige, særegne lyd.

Resultatet af trioens feltstudie i hiphop-genrens forgreninger kan nu høres på deres debutsingle ”White Sheets”, der udsendes mandag 13. maj. På singlen viser Mont Oliver deres særprægede og udanske lyd, der ikke kan indskrives i nationale relationer fra den hjemlige og til tider stereotype danske hiphop scene. Mont Oliver tager ikke afstand fra de danske hiphop strømninger, men de har ikke dyrket scenen og har derfor ikke aner og inspirationer at trække på, hvilket så absolut kan ses som en styrke.

Allerede inden Mont Olivers første officielle udgivelse har bandet spillet support for det internationale act Imagine Dragons i et udsolgt Store VEGA og seneste stod de også på plakaten på årets SPOT Festival. I nærmeste fremtid spiller de flere sommerfestivaler sammen med kommende efterårskoncerter, og inden året er omme udsendes mere materiale fra Mont Oliver.

Yasin Bilgic er Albertslund egen 'soul man'. Inspirationerne tæller The Weeknd, Frank Ocean, James Blake og Active Child. Debut-EP'en er på trapperne! Til denne koncert stiller Yasin op med et helt nyt og intimt R'n'B setup.