x
Tim Christensen Solo

Tim Christensen Solo
JYSK MUSIKTEATER
D. 29.11.2014 Kl. 20:00

Tim Christensen hører til de allermest markante skikkelser i nyere dansk rockhistorie - først som frontmand i et af 1990'ernes største bands  herhjemme, Dizzy Mizz Lizzy, og siden som succesfuld soloartist.



Solokarrieren blev skudt smukt i gang af albummet "Secrets On Parade" (2000), der ikke mindst takket være singlen "Love Is A Matter Of" solgte 70.000 eksemplarer.

Også "Right Next To The Right One", der fungerede som titelsang for tv-serien "Nikolaj Og Julie" (2002), gjorde meget godt for Tim Christensen, der siden solodebuten har udgivet tre album, hvoraf det seneste blev til i tæt samarbejde med det faste backingband The Damn Crystals.



Nu tager Tim på solo-turné - for første gang nogensinde!



Tim har også over en længere periode lagt akustiske udgaver af diverse sange op på sin Facebook-profil under betegnelsen "late night sessions" og har taget skridtet videre med udgivelsen af 6 akustiske covernumre.



Dertil har han startet flere af sine bandkoncerter med at spille en række numre solo og akustisk. Så på mange måder føles det rigtigt for ham at tage springet og komme ud og spille alene for første gang nogen sinde.



Lørdag, 29. november, kl. 20.00.

Nummererede siddepladser.

Billetpris: kr. 270,- incl. gebyr (dørsalg 300,- incl. gebyr).

Medlemspris: kr. 170,- incl. gebyr (dørsalg 200,- incl. gebyr)





Arr. MusikRampen.