x

Burhan G & Joey Moe
Musikhus Elværket
D. 01.05.2010 Kl. 21:00

Koncerten er flyttet fra den 30. april til den 1. maj. Billetter købt til koncerten den 30. april gælder til den nye dato eller refunderes inden fredag den 2. februar via Billetlugen tlf. 70 263 267.

Ikke siden Nik & Jay har vi set en så potent kombination på Elværkets scene! Hver for sig har de begge badet sig i succes, der udover det åbenlyse talent bygger på dansevenlige beats og iørefaldende melodier. De to herrer kan dog langt mere end at indspille roste singler og sende dem i fast rotation på landets radiostationer. Sæt dem på en scene foran et publikum og følg magien udspille sig i takt med beatet. Her er den kombination af talent og fornyelse, som vi længe har set frem til at kunne præsentere på Elværket for de mange fans. Og hvem har ikke brændende lyst til at fyre den af til 'Yo-Yo' eller måske lege med på 'Jorden Er Giftig' eller hvad med Burhan G's 'Jeg Vil Ha Dig For Mig Selv'? Mens vi venter i spænding på en funky fed fest, så kan du klikke dig til et lyt under 'Links'. -S-

OBS! Billetten er kun adgangsgivende ved forevisning af gyldigt medlemsbevis til MUSIKKLUBBEN ELVÆRKET. Et medlemskab koster 20,- kr. for et år, og kan købes ved indgangen eller på Billetlugen.dk