x

Negash Ali + Support: Mego
Gimle
D. 11.09.2009 Kl. 21:00

Negash Ali + support: Mego Ungt og talentfuldt rap og hiphop

Den 11.09.2009 kl. 21.00 - adgang fra kl. 20.00



STÅPLADSER 

Pris kr. 90,-

Navnet Negash Ali kom for alvor på det danske hiphop-publikums læber i 2008. Som 17-årig rapper og det yngste medlem af den succesfulde gruppe Majors blev han i årets løb kastet direkte ind i rampelyset med en omfangsrig albumudgivelse og Danmarksturné - samt store optrædener på bl.a. årets Roskilde Festival og Europas to største hiphop festivaler; Splash og Hip Hop Kemp.

En stor mundfuld for en ung kunstner, hvis man da ikke lige er udstyret med et helt særligt talent som i Negash Alis tilfælde. Et talent som nu vil indvie danskerne i en meget personlig og utraditionel historie i form af ”Asmarino” – debutalbummet fra ét af de største håb den danske hiphop-scene har fostret.

Support: Mego Når Mego rapper og synger, filosoferer, kritiserer og blotlægger han sine følelser med en hidtil uset ærlighed. Hans mod til, både lyrisk og musikalsk, at træde væk fra de faste hiphopnormer, gør ham til en interessant bejler til det mere modne rappublikum.

Begavet og personligt gør han op med hverdagens konventioner, gangsta-attituder og dansk middelmådighed. Når Mego optræder live, er han bakket op af et tight og dynamisk liveband bestående af keyboard, synth/bas, guitar, trommer og kor. For at skabe en intens og spontan liveoplevelse bliver der ikke brugt nogen backing tracks (sequencer), og tilhængere af rockkoncerter vil ikke være gået forgæves, når dette band først folder sig ud.



Sted: Gimle, Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde



Arr.: Gimle - www.gimle.dk