x

Halfdan 100 År
Christians Kirke
D. 29.01.2015 Kl. 19:30

Politikken plus og Den Danske Skueplads præsenterer:



Halfdan 100 år




Dato: 29.01.2015 kl. 19.30 Dørene åbnes kl. 19.00

Unummereret siddeplads



Pris: 255,- inkl. billetgebyr

Medlemmer af Politikken Plus kontakt billettens callcenter på 70202096



Halfdan Rasmussen fylder 100 år

Hele Danmarks digter fejres ? med en Halfdan Rasmussen-festkoncerten ? Helt Halfdansk - i Christians Kirke.



Halfdan blev født på Christianshavn d. 29 januar 1915 og voksede op i yderst beskednekår. Under 1930?ernes depression skrev han digte om at være fattig, ung og arbejdsløs, men resten af livet løb en puls af varm humanisme gennem hans ordkunst. Hans digteriske project har altid været, at tage ordet på ordet, som Johannes Møllehave har formuleret det.



Når Halfdan Rasmussen fejres bliver det med et fyrværkeri af ord og toner, i det smukke kirkerum på Barndommens Christianshavn. Og det bliver med sange, tosserier, strofer, vers, digte ? ja, et mylder af fortryllende ord fra hele digter Rasmussens mageløse univers. Og frem for alt bliver det både smukt og muntert og en lille smule alvorligt. For som han skrev:

''Jeg skriver sjove digte, jeg skriver også triste - de første læser andre folk ? selv læser jeg de sidste.''



Halfdans tekster er så indgroede i vores nationale selvforståelse, at vi næsten er holdt op med at opfatte dem som lyrik; for vi ved jo godt, at Børge råbte åh, da Bennys bukser brændte, at jorden drejer om sin akse med en masse mennesker på; at citroner er sure og gule og cigarer fulde af røg; og at dagen er broget og natten er tåget og livet noget underligt noget.



Og sådan er vi mange, der går rundt med hans stærke livssultne digte og vers i vores åndelige inderlomme, for er der ikke altid et citat fra ordekvilibristen Halfdan Rasmussen, der passer?



Helt Halfdansk-koncerten bliver et brus af musik, ord og rytmer, hvor vi naturligvis også skal høre Noget om: helte, Nanette, lige og skæve, billigrejser, relative glæder, kogekunst, kraft, Skærsommernætter, lykke, søde og sprøde.



Bl.a. medvirker: Benny Andersen, Tritonus Koret (dir. Lise Christensen Bjerno), DR - spirekoret (dir. Clara Smedegaard), Christian Steffensen, Camille Rommedahl, Søren Johannsen (organist v. Christians Kirke), Allan Andersen med trio.

Musikken er af: Mogens Jermiin Nissen, ÖstenWarnerbring, BjarneHaahr, Otto Hænning, Tom Nagel Rasmussen, Povl Kjøller, Michael Bojesen m.fl.



Arrangør: Den Danske skueplads/ tilrettelæggelse Christian steffensen