x

Freak Kitchen
Hvidovre Medborgersal
D. 26.02.2015 Kl. 20:00

Den svenske hardrock Power Trio fra Göteborg, Freak Kitchen, er nu igen parat til at møde deres mange danske fans og venner. Bandet har netop udgivet deres 8. fuldlængde album “Cooking with Pagans” til den ganske verden. Albummet er i øvrigt mixed i København. På deres vej rundt i Europa giver Freak Kitchen koncert i Hvidovre Medborgersal den 26. februar.
Freak Kitchen spiller deres melodiske hardrock/metal hamrende tight med masser af spilleglæde og humor. Freak Kitchen har siden 1992 brilleret med deres progressive og eksperimenterende metal/rock. Deres musikalske stil er influeret af mange genrer lige fra jazz/avantgarde til pop over heavy metal med holdningsskarpe tekster bl.a. mod det kapitalistiske samfund, racisme og de store pladeselskabers attitude.
Freak Kitchen ledes af den unikke Super-Guitarist Mattias IA Eklundh, der flere gange har spillet sammen med den verdensberømte rockguitarist Steve Vai. Mattias er en yderst velkendt guitarist med høj teknisk kunnen, der ofte krydres med diverse hjælpemidler, der ikke før er set anvendt på guitar. Han flankeres til koncerten af Björn Fryklund på trommer, og Christer Örtefors på bas og vokal.

Læs mere på http://www.freakkitchen.com

Se deres nye animerede video ”Freak of the Week” på https://www.youtube.com/watch?v=y2vzBdIejVY.

Kom til Hvidovre og oplev denne enestående trio i en sjov og festlig koncert med en fantastisk kontakt imellem band og publikum. Vi ses!