x
Travelling Tribes + Elena Setién

Travelling Tribes + Elena Setién
Dexter
D. 18.04.2015 Kl. 20:00

Den københavnske kvartet Travelling Tribes, der før har høstet mange roser og stor anerkendelse for deres esoteriske og psykedeliske musikunivers, seneste album har fået titlen Artificial Moonlights for at afspejle legen med det akustiske, det forstærkede og det digitale, der på albummet blandes på en måde, så lytteren sidder fascineret tilbage med en følelse af at kunne genkende og så
alligevel ikke helt genkende klangfarverne og hvordan de er frembragt.

Det indonesiske slagtøj,Gamelan, spiller en afgørende hovedrolle på det nye album. Bandets ustoppelige fascination og udforskning af alverdens musik bragte dem på sporet af Gamelanen, som har netop det mystiske,svævende, skurrende udtryk, som fascinerer bandet enormt, og som de gerne vil udtrykke på pladen.
De fandt frem til, at den indonesiske ambassade lå inde med en omfattende
samling af Gamelaner. Dem fik Travelling Tribes lov at låne, og de mange
instrumenter blev kørt i lastbil fra ambassaden til øvelokalet, hvor de i to
!måneder dannede grundlaget for kompositionen af nye numre.
”Vi var ikke interesserede i at pladen skulle lyde som fire danskere, der spiller
indonesisk musik – vi ville gerne lyde som os selv. Alt er manipuleret, så
lytteren ikke med det samme kan identificere hvordan lyden er lavet, og så
man tvinger lytteren væk fra den analytiske tilgang til musikken og til i stedet
a!t fornemme stemningerne i sangene,” forklarer Victor Dybbroe (Trommer).
”Vi har blandet lyden fra Gamelanen med de øvrige instrumenter, så det
bliver ubestemmeligt. Det er modsætningen mellem det kunstige og
naturlige og mellem det manipulerede og det organiske, der fascinerer os, og
som også peger tilbage til albummets titel og det kunstige måneskin,”
uddyber Anders Filipsen (Keys og Vokal).
Med ’Artificial Moonlights’ har Travelling Tribes skabt et album, der
inspirerer til fordybelse og til at blive nydt i sin helhed som et samlet værk.

Emil Jensen: Vokal, guitar og trompet
Lil Lacy: Vokal, keyboards og cello
Anders Filipsen: Keyboards og vokal
Victor Dybbroe: Percussion, trommer og vokal