x

Bo Evers Og Sonja Hald
Rampelys
D. 25.04.2015 Kl. 21:00

Bo Evers

Hvis du har haft tændt for din radio det seneste år, så har du helt sikkert hørt en af Bo Evers sange.
Han har storhittet med "Fred" og "Barry White", der med et stort glimt i øjet fortæller om en moderne mands problemer med det modsatte køn.
Evers sange har rod i folke- og fortælle-traditionen og han er blevet betegnet som en moderne og topcharmerende udgave af Poul Dissing og som ny, poetisk og forfriskende.



Sonja Hald

Sonja Hald var en af vinderne af sidste års KarriereKanonen og var med som opvarmning for Magtens Korridorer på bandets store vinterturne. Sonja Hald består af fem mænd og har base i Aarhus.
En hel plade er på vej og mange venter, at de får deres store gennembrud i foråret. De har tidligere optrådt på Rampelys som support for Folkeklubben.

Sonja Hald er den nye frække dreng på den danske musikscene. De underfundige og skarpe danske tekster efterlader et øjebliksbillede af vores samtid. Et øjebliksbillede med sange, der tænder alle advarselslamper, når bandet f.eks. synger 'Du kan dø af det der' eller giver bud på hvordan Danmark kan genstartes med sangen 'Vækstplanen'.



Unummererede sidde- og ståplads.

Lørdag, 25. april, kl. 21.00

Billetpris kr. 150,- incl. gebyr (medlem kr. 80,- incl. gebyr).



Arr. MusikRampen.