x
Keep Camping

Keep Camping
Radar
D. 21.03.2015 Kl. 16:00

Keep Camping er lige nu i studiet for at indspille med producer Dennis Ahlgren, der bl.a. arbejder tæt sammen med Tina Dickow.

Du har måske allerede hørt singlen 'On The Floor' på DR P6 Beat.

Denne aften på Radar spiller bandet primært nye sange, som de ikke har optrådt med live før.

Nyt materiale forventes udgivet i marts/april.

Keep Camping spiller folk-clubbing. Det er mørkt, men optimistisk. Akustisk, men elektronisk. Og så tager teksterne de helt store eksistentielle spørgsmål op til overvejelse. Keep Camping er samtidig historien om postmodernistiske sange fra et hvileløst sind i konstant søgen efter den berettigelse og mening, der måske, måske ikke eksisterer.

Keep Camping var nomineret i kategorien Årets Urban Navn til Bands of Tomorrows Awardshow d. 30. Januar, hvor de også spillede live.

Bands of Tomorrow skriver om koncerten:
- Koncerten var både rå og intens. Det var tydeligt at se, hvor meget hvert bandmedlem nød at stå på scenen. Hver mand hver sin post. Tilsammen skabte drengene et perfekt sammenspil.

Keep Camping vandt i 2014 KarriereKanonen og fortæller om denne oplevelse:

- Ligegyldigt hvordan konkurrencen gik, så har vi hele tiden haft en større plan. Vi var enige om, at vi ville føre den proces videre, uanset hvad. Men at vinde KarriereKanonen er sindssygt fedt. Det betyder, at vi får nogle inputs, workshops og værktøjer, som vi ellers ikke ville have fået, siger Mikkel Møl.