x
BARBARA MOLEKO

BARBARA MOLEKO
Gimle
D. 07.05.2016 Kl. 21:00


BARBARA MOLEKO

+ Support: Mull



Dato: 07.05.2016 Kl. 21.00 - Dørene åbner kl. 20.00

Ståplads



OBS: Koncerten er rykket fra d. 23. oktober 2015.



Barbara Moleko og hendes fænomenale live orkester leverer en festlig koncert for et stående publikum med et mix af hendes kommende album, Toppen Af Poppen fortolkninger og hits fra hendes debut album.



Hendes intime januar tour er netop afsluttet med stor succes. 7 ud af 10 koncerter blev udsolgt og kun få billetter manglede til de resterende tre koncerter. Totalt over 5.000 solgte billetter.

Ovenpå denne succes er Barbara klar med en ny tour i efteråret, hvor man hellere må skynde sig at købe billet.

Denne gang bliver de intime rammer byttet ud med en stående folkelig fest, hvor man kan opleve det helt nye album der udkommer i starten af maj, hendes kendte Toppen Af Poppen fortolkninger, samt udpluk fra hendes succesrige debut album "Lykken Er.."



Lige nu er Barbara aktuel med første singlen "Gør Mig Lykkelig" fra hendes kommende album.



Barbara er en live artist og har igennem de seneste år fået super flotte anmeldelser. Hendes netop overstået intime januar tour var ingen undtagelse og der har været fænomenal respons fra publikum.

Senest skrev Gaffa:

"Et nyt mere dansevenligt og vildere album er på vej, fortalte Barbara, og den er jeg stensikker på bære den hjem hele vejen. Koncerten i Vega overbeviste om, at Barbara kan holde et publikum fanget, og at hun har endnu mere at byde på fremover".



Mull er support:



Han behøver kun en guitar, personlig lyrik og en suveræn vokal, for at male billeder som giver gåsehud.



Mull var kun spæd, da forældrene i 1986 tog ham under armen på en lang rejse væk fra Teheran som politiske flygtninge. Det eneste faderen kendte til Danmark var: Allan Simonsen, og efter tiden på asylcentret, ville tilfældet at de endte op i Vejle. For 5 år siden flyttede han med til København med fokus på musikken. Med kun 3 demo numre, fik Mull kontakt med Warner Music. Siden er numrene væltet ud af ham, og han er nu klar med sin første single "Okay".





Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige

cafe, der er åben før og efter koncerten.



Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk