x

Jes Holtsø & Morten Wittrock Band
Dexter
D. 15.05.2015 Kl. 20:00

"Årets Danske Blues Navn 2012"
Jes Holtsø fik prisen for sin performance som sanger, lyder meldingen fra Copenhagen Blues Festival, der begrunder valget således:
Han fanger og fastholder sit publikum med personlighed, integritet, hudløs ærlighed, en god portion sjæl og charme, og ikke mindst et umiskendeligt sangtalent og en sjælden stærk og intens stemme. Sammen med sit band giver han et forfriskende bud på, hvordan blues, soul og rock kan smeltes sammen i et bredt, nutidigt og langtidsholdbart musikalsk udtryk."
Jes har i tidens løb hentet musikalsk inspiration fra folk som Billie Holiday, Bob Dylan, Joe Cocker og Delbert McClinton. Han kom jævnligt forbi Mojo?s ugentlige blues jams og fik prøvet sig af der, men det var mødet ved ?Talent 09' optagelserne med hans nu faste musikalske partner, pianisten Morten Wittrock, der satte skub i tingene. Det blev et frugtbart samarbejde, og i 2010 udkom deres debut CD, som fik mange stjerner i pressen. Cd?en førte også en lang stribe koncerter med sig, både i duo og band format.
I foråret 2012 udkom CD'en "Big Easy", også denne gang med tekster af amerikaneren Ray Weaver og komponeret og produceret af Morten Wittrock, som tog til Nashville for at mixe CD?en hos den amerikanske producer Matt Andrews, som bl.a. har arbejdet med Sheryl Crow, Delbert McClinton, John Mellencamp, Garth Brooks, Kenny Rogers m.fl. Ambitionsniveauet har været højt, og det tætte dansk-amerikanske samarbejde har betalt sig og løftet "Big Easy" op på et niveau, hvor bluesmusik og CD lyd ikke fås meget bedre.
NB: Jes Holtsø og Morten Wittrock er ved at ligge sidste hånd på en dansk sproget blues-soul cd, som forventes at udkomme snart.