x

Luisi, Rakhmaninov & Nielsens 6.
DR Koncerthuset
D. 08.05.2016 Kl. 15:00

Dirigent: Fabio Luisi, dirigent
Solist: Lise de la Salle, klaver
DR SymfoniOrkestret

Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 4, opus 40/ 31
Solist: Lise de la Salle
Pause
Carl Nielsen: Symfoni nr. 6, Sinfonia semplice/ 31'

OBS - programændring: Rimskij-Korsakov: Sheherazade udgår.


Koncerten optages til tv.

_________________________________________________

Til sæsonens sidste koncert har vi gemt noget af det allerbedste. DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent Fabio Luisi har forelsket sig i vor danske nationalkomponist Carl Nielsen og får lov til at afslutte orkestrets 150-års fejring med Nielsens 6. og sidste symfoni. Koncerten byder også besøg af den franske klaverstjerne Lise de la Salle, som solist i Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 4 - et af de sidste romantiske mesterværker.

Den franske pianistinde Lise de la Salle har med stor skarpsindighed altid et originalt bud på en fortolkning af de værker, hun spiller.

Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 4 fra 1926 er den sidste, han skrev. Det er på mange måder afslutningen på hele den romantiske musikkultur. Rakhmaninov, der selv var en genial pianist, ser tilbage på den gamle verdens kultur, som han har elsket, men som nu er ved at være forbi. Og han skuer mod en fremtid, der bliver beskrevet med troldsplint i øjet. Ingen blødsødenhed her - der er en enorm styrke i Rakhmaninovs romantiske musik.

DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent Fabio Luisi har forelsket sig i vor danske nationalkomponist Carl Nielsen og får lov til at afslutte orkestrets 150-års fejring med Nielsens 6. symfoni. Symfonien er Nielsens sidste, og det er også hans sjoveste, mærkeligste og mest omdiskuterede. Laver han fis med publikum - eller forudsiger han, hvordan fremtidens musik vil lyde? Det begynder uskyldigt med en lille melodi, men ved slutningen er Carl Nielsen ude i absurd og anarkistisk humor. Det blev nationalkomponistens sidste ord som symfoniker, og det frydede ham han sprede forvirring!

Rimskij-Korsakov: Sheherazade udgår af programmet og erstattes af : Carl Nielsen: Symfoni nr. 6