x

Tankesnageri
Teater95b
D. 28.10.2015 Kl. 20:00

”You see, but you do not observe. The distinction is clear.”

Sherlock Holmes i novellen Skandalen i Bøhmen af Arthur Conan Doyle

 

Tag et kig på dine hænder. Dine negle. Dine sko. Hvad ser du?

Ingenting?

Forestil dig så en person, der ved blot at kaste et observerende blik på disse ting, kunne fortælle dig alt. Alt! Hvad du har spist til frokost, hvilket arbejde du har, og hvad din hobby er. Ja, endda hvilket land i verden du allerhelst ville rejse til.

Psykologisk entertainer Mikkel R. Karlsen tager i sit nyeste show, TANKESNAGERI, afsæt i mesterdetektiven Sherlock Holmes’ evne til at observere og aflæse folk. Ved at anvende Sherlock Holmes’ teknikker er Mikkel i stand til at finde frem til de mest utrolige ting om dig og endda forudsige, hvad du vil gøre, før du selv ved det.

Det stopper imidlertid ikke her. Mikkel vil også undersøge manden bag Sherlock Holmes, forfatteren Arthur Conan Doyle.

Conan Doyle var dybt fascineret af ideen om clairvoyance og det overnaturlige. I anden del af showet vil Mikkel således dykke ned i disse fænomener og afprøve om ægte tankelæsning faktisk er muligt.

Du kan dog være ganske rolig. Det hele sker selvfølgelig med et glimt i øjet og på yderst underholdende vis.

Udover en mindeværdig og fascinerende oplevelse, vil Mikkels psykologiske underholdningsshow, TANKESNAGERI, efterlade dig med blot fire spørgsmål: Er han et supermenneske? Ved han alting? Er der overhovedet noget, han ikke ved? Skal vi brænde ham på bålet?!?