x

Rust 25 År: Napoleon Solo
Rust
D. 23.05.2015 Kl. 21:00

Byd velkommen til det første band, der spillede på Rust; Napoleon Solo.
Napoleon Solo blev dannet i sommeren 1984 og spillede sin første koncert i oktober samme år. Det gennemgående træk for Napoleon Solo er ska med stærke elementer af britisk 2-tone og northern soul – kombineret med en meget livlig og pågående sceneoptræden, der været med til at skabe en ekstrem trofast fanskare.
Napoleon Solo spillede sin første koncert uden for Danmark i 1986, som frem til 1990 blev fulgt op med flere succesfulde turnéer i Tyskland og England. I 1988 optrådte bandet på The London International Ska Festival og udgav EP'en "How To Steal The World". Pladeudgivelsen faldt sammen med, at Napoleon Solo vendte tilbage til England for at deltage i The Blue Beat Explosion Tour sammen med Bad Manners. På det tidspunkt kårede det engelske musikmagasin New Musical Express Napoleon Solo til et af de ti bedste ska-bands i verden.
I 1989 udgav Napoleon Solo albummet "Shot!" og året efter var bandet på scenen til indvielsen af Rust. Napoleon Solo opløstes i 1992, men blev gendannet i 1996 for at spille videre i forskellige konstellationer frem til 1999, hvor bandet atter blev opløst.
I 2009 lykkedes det Copenhagen Ska Convention at bringe alle oprindelige bandmedlemmer sammen. Det blev startskuddet på Napoleon Solos andet liv. Albummet "Shot!" blev genudgivet i 2011 på pladeselskabet VME, og som det eneste skandinaviske band, optrådte bandet igen på The London International Ska Festival samme år.
Siden har bandet spillet adskillige koncerter, og nu rammer gruppen igen Rust i anledning af husets 25 år.


Support: Marvel House
Sexet sax og smooth vokaler. Det er groovet reggae, når det er bedst. Mød Marvel House. Det handler om kærlighed og respekt for reggaes rødderne, og denne kvartet viser det med gyngede bas, solide melodier, store rytmer, sjækfulde og sprøde kor i et møde med bandets egen personlige smag.