x

La Dispute (Us)
BETA
D. 06.06.2015 Kl. 22:00

La Dispute har haft succes med deres melankolske og maleriske version af post-hardcore. Kontrasterne og alsidigheden i musikken er stor og spænder fra det jazzede og folkede til det ekspressivt støjende. Sansen for deltaljen er påfaldende, og der er der en forbilledlig balance mellem det aggressive og inderlige. Alternative Press har beskrevet musikken som ”fuldt udviklet, experimentel melodisk hardcore, hvis kompositioner maler passioneret frodige soundscapes.”

Bandet – som består af sanger Jordan Dreyer; guitaristerne Kevin Whittemore and Chad Morgan-Sterenberg; bassisten Adam Vass; og trommeslageren Brad Vander Lugt – har igennem de sidste 11 år vokset fra det hjemlige Michigan og ud til verdens alternative- og hardcore-elskende scener. De har tre fuldlængdealbum under bæltet samt en række EP’er/split-EP’er. Seneste album hedder ’Rooms Of The House’ og udkom marts sidste år. Processen bag albummet bestod i en måned lang skrivesession som udmundede i en headlinerturne i Australien, hvor samlingen af nyskrevne sange blev pudset af. Først herefter gik kvintetten i studiet. Det vidner om hvilken dedikation La Dispute ligger i numrene – og det kan høres!

Det er med den plade i ryggen at La Dispute er på turne i ’15. Først i USA, men når sommeren står for døren, kigger de over Atlanten til Europa, og altså også Beta, hvor du kan forvente en koncert, der er for dem, der lytter og lever med. For dem, der gerne vil berøres af musikken.