x
East India Youth (Uk)

East India Youth (Uk)
JAZZHOUSE
D. 17.04.2015 Kl. 21:00

Efter at have måttet aflyse sin koncert til årets Frost Festival pga. sygdom, tager den britiske Mercury Music Price-nominerede artist East India Youth revance og besøger Jazzhouse den 17. april, blot elleve dage efter udgivelsen af hans andet album, Culture of Volume.

Gennem det sidste år har East India Youth udviklet sin overbevisende originale elektroniske popmusik til intense, næsten euforiske liveoptrædener. De har gjort William Doyles enmands-projekt kendt som en af tidens mest fængende eksperimenterende artister. East India Youths debutalbum Total Strife Forever udkom i 2014 og ramte en bred skare af årslister, ligesom albummet blev nomineret til den prestigefulde Mercury Music Price.

Nu er East India Youth klar med sit andet album, Culture of Volume. Denne gang har altid fremsynede XL Recordings fornøjelsen af udgivelsen, som skriver sig flot ind i selskabets diskografi. I evig balancegang mellem pop og eksperimenter varierer albummet fra Pet Shop Boys’ede popperler til minimalistisk, industriel techno for at skifte til ambiente opdagelser og melankolsk bølgende kraut-synthesizere.