x

Claus Funch & His Interpersonal Relationships
Posten
D. 13.05.2015 Kl. 20:00

Claus Funch har haft sin gang i musikken i mange år, og det har ført til en enestående og stadig voksende musikalsk CV. Frontmand for bands som FUNCH, Misery Medicare og Sister Hair. Hjemløs tour-tech for engelske Drum-N-Bass-kollektiver i London, Manchester og London. Sangskriver, Synth-bassist, Guitarist, Sanger og Komponist i bl. a. Dear Lake, Jaruni, Moura & Wesko og Lost My Heart In Copenhagen. Korsanger, Arrangør og co-writer for bl.a. Tue West, Den Syvende Søn og Søren Lau…og nu endelig solo-debuterende med albummet "Interpersonal Relationships" fra oktober 2014. Et album, der fuldt ud bærer præg af hans mange år som eksperimenterende og kompromisløs musiker.
Koncerten på Posten bliver Claus Funchs første optræden som solo-artist i Odense. Ydermere er det 10 år siden han sidst har sat sine bare føder på Postens scenegulv. Det bliver en aften med nærgående, gåsehudsvækkende mørke ballader og insisterende, larmende smadder-rock. Der vil primært blive spillet sange fra debutpladen, men også spillet et par sange fra hans efterhånden omfangsrige bagkatalog. Derudover vil han præsentere nye sange fra hans skrivebord i hjemmet i Paris og fra lydstudiet i København. Alt dette pakket ind i et intenst og alt andet end afdæmpet lydbillede fremført af bandet bestående af: Tim Graubæk (Bas), Chano Olskær (Trommer), Mads Jensen (Keys) og Tobias Winberg (Guitar).