x
Niels Skousen Med Band

Niels Skousen Med Band
Musikhuset Aarhus
D. 08.10.2015 Kl. 20:00

Niels Skousen er en af de allerstørste sangskrivere og performere på den danske scene.

I november 2014 udgav han soloalbummet Smil eller dø, der præsenterer Skousen og hans meget personlige sange i en ny iscenesættelse. Til september tager han sine nye sange, bandet og de gamle klassikere med i Musikhusets Rytmisk Sal.

Albummet har opnået fantastiske anmeldelser fra et enigt anmelderkorps og en enig musikbranche. Senest blev albummet også hædret med den prestigefulde pris – en Steppeulv som Årets Tekstforfatter.

Niels Skousens smukke sprog, rørende historier og bidske kommentarer gør ham helt uundværlig på den danske musikscene, for den slags erfaring og nærvær kommer ikke gratis, og derfor rækker hans publikum også ud over flere generationer.

Niels Skousen begyndte karrieren med Skousen/Ingemann i 60'erne og 70'erne, hvor de blandt andet begik hovedværket Herfra Hvor Vi Står. Efter en længere musikpause gjorde Niels Skousen i 2002 comeback med soloalbummet Dobbeltsyn, og siden har han også udgivet Daddy Longleg (2006) og Lyt Til Din Coach (2010).

Line-up:
Kristoffer Munck Mortensen, guitar, sang (Mellemblond)
Anders Mathiasen, guitar (Murder)
Mads Brinch Nielsen, guitar, bas, keyboard (4 guys from the future).
Bjørn Heebøll, trommer (Slaraffenland)
Niels Skousen, voc og mundharpe.


Arrangør: Musikhuset Aarhus

Varighed ca. 2 x 45 min.