x

Lee Bains III & The Glory Fires (Us)
BETA
D. 20.05.2015 Kl. 21:00

Så støvet og beskidt som en grusvej i Alabama, sådan er lyden af Lee Bains lll & The Glory Fires. De fire ungersvende fra selvsamme stat spiller sydstats-rock'n'fuckin'roll, der løfter arven fra bands som Georgia Sattelites, The Black Crowes og Kentucky Headhunters – og det med et overskud og en varme, som gør sjælen helt solbrændt.

Lee Bains lll & The Glory Fires er vokset ud af et lokalt Alabama-band, The Dexateens, som Lee Bains kom med i tilbage i 2008. Efter små tre år og mere en 300 koncerter stoppede dét band og ud af asken dannede Bains the Glory Fires. Kort efter undfangelsen indspillede de deres debutalbum, 'There is a Bomb in Gilead', som udkom i 2012. Opfølgeren 'Dereconstructed' udkom sidste år.

Orkestret har med begge udgivelser opnået fine anmeldelser i både rock- og metalmedier, da deres version af sydstatsrock er tilbagelænet nok til at glæde rockfolket. Samtidig er musikken – og særligt guitaren – skramlet, kantet og kraftig nok til give mening for mange headbangers.

Amerikanerne elsker dem, og nu er Lee Bains lll & The Glory Fires ude efter de europæiske hjerter. Kom i BETA 20. maj og mærk varmen!