x

Patrick Alexander Og Sgt. Major
Skovsgård Hotel
D. 30.04.2010 Kl. 20:00

Ved brug af medlemsbillet skal gyldigt medlemskort forevises ved indgangen.

Patrick Alexander


Vokalen ligger stensikkert i mikset, og der er ikke en finger at sætte på ham som frontfigur. Jeg vil anbefale folk at gå ind og se det, så de senere kan sige, at de så ham, før han blev kendt. For det bliver han! Ingen tvivl om det!" (GAFFA 04/07)

Så rosende skriver GAFFA om Patrick Alexander, der, trods sin unge alder, har været aktiv i musikmiljøet i mange år, og har spillet utallige koncerter rundt omkring i landet, hvilket sammen med en meget velbesøgt myspace side (over 100000), har resulteret i en allerede nu stor fanbase. Patrick Alexander spiller musikalsk gennemtænkt singer/songwriter pop/rock, med stor troværdighed og engageret intensitet, både når han fremfører sangene i et sparsomt akustisk set-up, og når han spiller med sit godt sammenspillede og kompetente elektriske backingband.


Sgt. Major


Bag navnet Sgt. Major står et overordentligt spændende hold rock musikere, som tæller trommeslager Henrik From og bassist Niels Nello Mogensen fra Johnny Madsen Band & guitaristerne Henrik Mygind og Peter Buus samt vokal Ole Ø. Nielsen fra Tournesol.


Hver især spiller bandmedlemmerne i deres respektive bands et hav af koncerter, men når chancen byder sig trækker de sammen i arbejdstøjet og giver den gas i Sgt. Major. Det er et erfarent "nyt" band, som nu er klar til at åbne op for posen. Sammenlagt kan antallet af festivalkoncerter spillet af disse fyre tælles i hundrede måske endda tusinde og al denne erfaring skal nu bruges I Sgt. Major.

Stilen er Rock.... Svedigt, uforfalsket, stinkende tight, nådesløst benhård ROCK. Koncerterne vil bugne af klassikere i alle aldre og der findes næppe et hold musikere i Danmark, som på alle pladser har et bedre potentiale end Sgt. Major.


2-retters menu til kr. 99,- kan bestilles på tlf. 9823 0400. -j-