x

Swing Wagon
Restaurant Svanelunden
D. 19.02.2010 Kl. 20:00

Swing Wagon den 19.02.2010 kl. 20:00 - adgang fra kl. 19:30 

Billetpris kr. 160,-. Medlem kr. 120,- 

Unummererede siddepladser



Svanelunden serverer en 2-3 retters menu fra kl. 18:00 – se nærmere i dagspressen. 

Mad bestilles på tlf. 9891 0077




SWING WAGON består af fire af landets mest efterspurgte og prisbelønnede jazzmusikere, veteranerne Finn Odderskov (tenorsax) og Hugo Rasmussen (bas), der bliver fulgt fornemt på vej af Jacob Fischer (guitar) og Kristian Leth (trommer). Finn Odderskov er kendt for sine mange år med Bourbon Street Jazzband og andre jyske orkestre. Han er en rigtig ”spillemand” og hans store forbilleder er bl. a. Lester Young, Ben Webster, Zoot Sims og Louis Armstrong. Hugo Rasmussen med det flotte og vildtvoksende fuldskæg har været på banen i næsten 50 år og har en lang og alsidig karriere bag sig, bl. a. med Jesper Thilo, Niels Jørgen Steen, Niels Hausgaard, Cornelis Wreeswijk, Pierre Dørges New Jungle Orchestra, Christina von Bülow og hans eget band Hugo Rasmussen All Starz. Jacob Fischer har en næsten ligeså lang + flot karriere bag sig. Han har siden 1992 været fast mand i Svend Asmussens Kvartet, spillet med violinisterne Finn Ziegler og Kristian Jørgensen samt Jesper Lundgaards Repertory Quartet – blot for at nævne nogle få. Først her i 2009 har han udgivet en CD i eget navn. Tromme-slageren Kristian Leth er med overalt – og har spillet for os i Hjørring flere gange, bl. a. med Mads Bærentsens Trio og Dena deRose Trio. 

Se mere på: www.jazzconcerts.dk  og www.jacobfischer.dk



Adresse: Restaurant Svanelunden, Svanelunden 6, 9800 Hjørring



Arr.: Nordjysk Jazz