x

Red Warszawa
Månen
D. 29.01.2010 Kl. 21:00

Red Warszawa den 29.01.2010 kl. 21:00 - adgang fra kl. 20:00 

Billetpris kr. 140,- 

Ståpladser



De danske konger af polsk punk besøger Månen. Med sangtitler som "Hævi Metal og Hass", "Børn Er Dumme og Grimme", "Trukker" og "Tror Du Det Er For Sjov Jeg Drikker" er agendaen lagt til en farverig aften. "Akut Mongolisme" er navnet på Red Warszawas forårstour 2010. Navnet er egentlig dybt misvisende, da der ikke er noget akut over Red Warszawas mongolisme. Den er der jo bare hele tiden og har altid været der.



RED WARSZAWA blev dannet i 1987 på Borupgård Amtsgymnasium i Ballerup og har næsten 20 års historie med koncerter i Lyngby. De lagde hårdt ud med den nu legendariske koncert i DTU´s kaffestue på P-dag i 1991



RED WARSZAWA fik for alvor deres gennembrud i 1996, da "Børn Er Dumme og Grimme", "Syd For Sydafrika" og "Hurra Skolen Brænder" blev samlet op af DR´s Børneradio. Siden har bandet flittigt besøgt de danske spillesteder og optrådt på blandt andet Roskilde Festival, Danmark Smukkeste Festival, Langelandsfestivalen og Midtfyns Festival. Bandet har et nyt album "De 4 Årstider i Nordvest" på trapperne, som udkommer indenfor overskuelig fremtid. Så kom og lyt til dette band, som prædiker dumhed og kærlighed mellem mænd.



Adresse: Månen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev



Arr.: Månen