Ib Glindemann
Gribskov Kultursal
D. 19.09.2009 Kl. 20:00
Ib Glindemanns orkester swingmusik for fuld udblæsning
Lørdag den 19. september 2009
kl. 20.00
Da Ib Glindemann opløste sit første orkester i 1959, havde han næppe forestillet sig, at han her 50 år senere, atter skulle være tilbage på scenen - for fuld udblæsning. Ikke desto mindre er det nu lykkedes ham at få skabt et nyt orkester, og i takt med, at swingmusikken i disse år har fået en sand renaissance, har orkestret oplevet nærmest euforiske tilstande rundt om i landet. Det stod hurtigt klart, at Ib Glindemann \\\'s orkester denne gang var kommet for at blive. Jo - Glindemann er tilbage - på et hav af begejstring, og med ham: Swingmusikken. Oplev den fantastiske atmosfære omkring hans prægtige 21-mands orkester bestående af nogle af landets dygtigste musikere. Og den ypperste eksponent og fortolker af den tidløse swingmusik, er naturligvis legenden selv: Ib Glindemann. Danmarks berømte big band leder er parat til at gi\\\' en swingende og uforglemmelig oplevelse
Billetpris kr. 280,-
Unummererede siddepladser
Adresse: Gribskov Kultursal, Østergade 52, 3200 Helsinge
Arr.: Arrangementgruppen Gribskov Kultursal