x

Brant Bjork
Templet
D. 21.04.2010 Kl. 21:00

Som medlem af både Kyuss, Fu Manchu og en tidlig inkarnation af Queens Of The Stone Age har Brant Bjork været med til at definere stener-rocken op gennem 90erne med sin medvirken på nogle af genrens mest essentielle albums. Brant Bjork minder mest af alt om en tung version af Jimmy Hendrix med alt, hvad dertil hører af lange syrede 60´er rockguitarsoloer og en hæs, snakkesalig vokal.

I 2008 udkom pladen "Punk Rock Guilt", som er fyldt til randen med smittende stenerrock-melodier og sprudlende spilleglæde. Live er Brant Bjork en oplevelse i særklasse, ikke mindst på grund af forsangerens fantastiske overskud og en udstråling, der gør de kulørte scenelamper ganske overflødige. Når Brant Bjork gæster Templet den 21. april, så er det, udover at være eneste koncert i Danmark i denne omgang, med et spritnyt album i bagagen ved navn "Gods and Godesses". -L-