x
Cody

Cody
Gimle
D. 18.02.2010 Kl. 20:00

CODY - Support: Andreas Sorgenfrei + Jonas Willumsen den 18.02.2010 kl. 20:00 - dørene åbnes kl. 19:00 

Billetpris kr. 60,- 

Ståpladser



Musikerkollektivet har i løbet af de sidste to år arbejdet hårdt på livescenen, både I Danmark og i udlandet. Senest har bandet været på sommerturné i Tyskland for at bakke deres EP-udgivelse op, og musikken er blevet lige så fremragende modtaget og anmeldt i det tyske, som den blev i Danmark. Der hvor CODY har spillet koncerter, stiger publikumstilslutningen til bandet støt. Som bekendt, har kært barn mange navne, og Anti-folk, Alternative country, Folk-pop er blot et udpluk af, hvad forskellige mennesker har yndet at kalde musikken. I bund og grund er gruppens musik stringent set hverken den ene eller den anden genre. Det er ”blot” rørende og original sangskrivning, hvor arrangementerne ofte bygger tålmodigt og organisk op for siden at indfri og forstærke de smukke og forløsende omkvæd. Sangene bliver denne gang leveret i en trio, der ud over vokaler består af guitar, cello og bas, samme trio, der snart tager tilbage Tyskland for at levere de sange, som Kaspar Kaae har skrevet til Songs – et debutalbum, der udkom i 2009, og som tegner linjerne for en spændende fremtid op.



Adresse: Gimle, Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde



Arr.: Gimle - www.gimle.dk