x

Malene Mortensen & Sidsel Storm
Toldkammeret
D. 25.03.2010 Kl. 20:30

MALENE MORTENSEN 
Malenes udtryk har taget en drejning fra den akustiske standard jazz mod det mere elektriske, mod noget, der kan minde om en modernisering af den jazz rock fusion, der var fremherskende i starten af 1980?erne. Det er cool, medrivende, energisk og overbevisende musik, der heldigvis nok skal få visse jazzpuritanere til at hæve øjenbrynene, men til gengæld vil rive os andre, og helt givet også ikke vante jazz lyttere, med i en beruselse af det musikalske overskud, af samspillet, af de flotte soloer, af de lækre guitarrifs samt af Malenes virtuose stemme og musikalitet.
På Agony & Ecstacy står det klart, at Malene Mortensen kan skrive, og oven i købet besidder en evne til at lave ørehængere, der ikke er til at ryste af sig. Som sangerinde tør hun give sine sange en personlig vinkel og det er de store følelser, fra "smerte til ekstase", der kommer på banen. Det er ikke sange fra en hurtig hittende grandprix-stjerneforenaften poptøs, men fra en seriøst arbejdende sangerinde, der stædigt er fortsat af en vej, der er helt hendes egen.  
SIDSEL STORM
"Det hører til sjældenhederne at en ung, debuterende jazzsangerinde modtager femstjernede anmeldelser for sin debut-udgivelse. Sidsel Storms selvbetitlede Cd er blevet forrygende flot modtaget hele landet rundt. Og det er yderst fortjent, for her har vi en sangerinde der leverer både det indsmigrende, det sjælfulde og det begejstrede i sin stemme. Sidsel Storm har taget det bedste fra de seneste halvtreds års jazz, pop og rocksang og giver sin egen version af nutidig vokaljazz. Yderst tilfredsstillende musik". (Af Niels Christensen)

Politiken 5 hjerter: " Sidsel Storm besidder en røst med usædvanlig tiltrækningskraft og indlevelsesevne, der ophæver skellet mellem jazzen og poppen, og som formår at gøre det så ubesværet, at hun kan gøre det i selskab med fremragende jazzmusikere, der ikke har nødigt at lægge mindste bånd på deres udfoldelser." (Af Boris Rabinowitsch)

Sidsel Storm er modtager af DPA´s pris som bedste danske jazzkomponist 2008 for kompositionen "Fall in NYC".
I maj 2009 modtog Sidsel Storm en ?Danish Music Award? (DMA) for "Årets danske vokaljazz-udgivelse".
Sidsels anden plade, "Swedish Lullaby", udkommer i januar 2010 med efterfølgende koncerter i Danmark og i udlandet.
________________________________________

En koncertmenu består af 2 retter og koster 145,- kr. pr. person.
Buffet koster 165,- kr. pr. person.

Billetter inkl. menu eller buffet bestilles I Toldkammerets Café eller via Billetlugen.dk

Mere info: kontakt Cafeén på tlf: 49282052 eller e-mail: [email protected]
-J/S-