x

Niels Lan Doky
Stars
D. 02.03.2010 Kl. 20:00

Et af Danmarks helt store Internationale jazznavne er pianisten og komponisten Niels Lan Doky. Han bor mest i New York, lidt mindre i Paris og har siden 2004 haft travlt som instruktør af musikdokumentarfilm. Siden 1986 har han udgivet ikke mindre end 26 albums i eget navn, foruden at have medvirket på en række andre kunstneres albums som sideman eller producent. Album nr. 27 ”Return to Denmark” udgives i begyndelsen af 2010. Niels Lan Doky er blevet en eksklusiv og overbevisende verdensklasse-kunstner, hvis musik er præget af ro og elegance og konsekvent benævnes karismatisk, virtuos, innovativ, følsom og sensuel. Nu er Niels Lan Doky vendt tilbage til rødderne med en dansk jazztrio, der nu turnerer for første gang i Danmark.Trioen præsenterer ud over Niels Lan Doky den legendariske trommeslagerveteran Alex Riel og den fantastiske unge bassist Morten Ramsbøl.

Alex Riel (trommer): har siden tresserne været fast etableret som en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige jazz-trommeslagere i Europa. I årenes løb har Alex Riel spillet og indspillet med en imponerende række fine jazzmusikere. Hans arbejde med kunstnere som Stan Getz, Wayne Shorter, Freddie Hubbard, Jackie McLean, Dizzy Gillespie, Michel Petrucciani, Gary Burton, John Scofield og David Sanborn har gjort ham kendt som en fremragende, moderne trommeslager.

Morten Ramsbøl (bas): anses for at være en af de mest spændende og uortodokse jazz-bassister i Danmark. Den skandinaviske standard for bassister er meget høj i form af tekniske færdigheder og harmoniske livssyn. Morten Ramsbøl kommer lige ud af denne tradition, men har en unik lyd, som er blevet beskrevet som værende meget varm og organisk. Ud over at have integreret alle de vigtigste moderne påvirkninger i sin musikalitet, har han også evnen til at fastlægge et klippefast swingende fundament i enhver musikalsk sammenhæng, han bliver involveret i. -S-