x

Albertslund Terror Korps
Templet
D. 15.05.2010 Kl. 21:00

Albertslund Terror Korps består af Kid Kishore og VJ Cancer, som begge har rødder i det hedengangne Ungdomshuset. De blander bollywoodfunk, dansktop og elektroniske techno beats til en musikalsk suppe, som de selv ynder at kalde "perker tech". Visuelt er duoen garant for et provokerende og udfordrende show, der involverer og udstiller alle fra kongehuset til afdankede komikere. Albertslund Terror Korps har de seneste år optrådt på både Roskilde Festival og spillesteder i hele landet, og nu er de for alvor klar til at uddele lussinger til dagens Danmark denne forårsdag i Templet. -L-