x
1 Minute - One Minute + Specktors + Special Guests

1 Minute - One Minute + Specktors + Special Guests
Pumpehuset
D. 29.08.2009 Kl. 22:00

Den 29. august flipper arrangementet 1 Minute måden, man håndterer en freestyle-battle på, når 8 freestyle-rappere dyster minut for minut, over musikken fra et formidabelt live-band. Det foregår i Pumpehuset og denne aften, hvor arrangementet for første gang løber af stablen, vil Specktors + Special guests give koncert mellem runderne.

Idéen med 1 Minute er, udover at finde årets 1 Minute Champ, at blande hiphop med andre genrer. Det 5 mand høje live-band har valgt en masse klassiske battle-beats, som de laver deres egne versioner af, og det giver helt nye udfordringer til freestylerne, som er blevet inviteret til at deltage og dyste.

Rapgruppen Specktors, der som før skrevet, giver koncert mellem runderne, er en electro-rap-gruppe fra Amager, som med al succes formår at blande elektroniske festbeats og hiphop. Gruppen består af Drysset, Bruce Wanr, Sluzh og Jonas For Fanden, og har siden 2008 lagt mange af landets natklubber og festivaler ned. I øjeblikket er de i gang med at færdiggøre deres debutalbum, som gerne skulle udkomme den 09/09/09.

1 Minute foregår i Pumpehuset den 29. august, på Studiestræde 52, 1554 København V, og det starter klokken 20.00. Prisen du skal betale i entré er blot 80,- + gebyr og det er muligt at bestille billetter på Billetlugen http://www.billetlugen.dk/musik/7908/ . På arrangementets hjemmeside, 1minute.dk, vil du løbende kunne læse mere om de inviterede rappere.