x

Ahab + Orlando
Månen
D. 20.03.2010 Kl. 21:00

Ahab + Orlando den 20.03.2010 kl. 21:00 - adgang fra kl. 20:00 

Billetpris kr. 60,- 

Cafeopstilling, røgfri koncert



Ahab er et lokalt Haderslev band med rødder helt tilbage fra midt 90ïerne 3 x guitar, bas, trommer og lidt key. Ligger bunden for et bredt og mere rocket lydbillede end ahab tidligere er kendt for. Ahab er: Kenny Nielsen,Thomas Mønsted, Jeppe Birkebæk, Lars Pedersen, Nynne Martinussen og Søren Griepentrog

Efter 10 års tavshed vender et af 90'ernes mest lovende bands tilbage til musikscenen. Nyt navn, ny line-up, men med den samme karisma, nerve og talent, der dengang både betog og inspirerede kritikere og kolleger nationalt og internationalt. Ensemble Orlandos rødder stikker dybt i den københavnske undergrundsscene. Musikken indhyller modtageren i en melodisk skrøbelighed af betagende elementer via alt fra karakteristisk vokal til forførende bratsch. Genremæssigt ligger Ensemble Orlando inden for indiescenens udtryk, og breder sig over et solidt udsnit fra rockmusikkens grundvold til den klassiske musiks højborg. Ensemble Orlando leverer både poetisk dybde og smertende brutalitet. Hvis man lytter efter, kan man høre inspirationen fra Melvins til John Coltrane, over Smog via Kurt Weill. For de fleste vil Ensemble Orlando være et nyt navn på plakaten, men flere vil kunne nikke genkendende til bandets forrige navn, The Naked, der blev kaldt "københavnske indie-rock pionerer, og fik pressen til at skrive "der er ingen tvivl om, at bandet aldrig har fået den kredit, de fortjener".

Vi har at gøre med et band, der gennem tiden har åbnet ballet for blandt andre Mercury Rev og som turnerede og samarbejdede med amerikanske Come, et af 90'ernes mest kritikerroste bands. Blandt Ensemble Orlandos medlemmer finder vi mere end halvdelen af den oprindelige line-up, men nu tilsat den ekstra bestanddel, der for alvor får det hele til gå op i en højere enhed.



Adresse: Månen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev



Arr.: Månen