x
Dan Le Sac Vs Scroobius Pip

Dan Le Sac Vs Scroobius Pip
Rust
D. 29.05.2010 Kl. 22:00

De kalder sig Dan Le Sac Vs Scroobius Pip, men er gode venner og lige om hjørnet med et nyt album med titlen 'The Logic Of Chance'. Albummet udkommer 15. Marts – 2010 på BBC Radio 1 radiovært Rob da Banks 'Sunday Best' label.

De to musiknørder voksede begge op i Londonforstaden Standford Le Hope og mødte hinanden da de arbejdede som juleassistance i den lokale HMV pladeforretning.

Soveværelsesproduktionerne skiftede hænder via Myspace og det første musikalske samarbejde 'Thou Shalt Always Kill' blev brændt på CDR og sendt til John Kennedy på radiostationen XFM, gav nummeret heavy rotation. Lytterresponsen var massiv og der måtte lånes 220 engelske pund til en video, som dags dato er blevet set på "succesbarometeret" youtube 2.5 millioner gange.

Dan og Pip bevæger sig i musikgenren elektroniske beats garneret med spoken words, altså en slags hip hop a la Mike Skinners The Streets. Dans slagfaste og dansable produktioner tilsat Pips provokerende lyrik, som tager alt fra politik til hverdagsbanaliteter i ed, er blevet en efterspurgt vare på såvel, europæiske og amerikanske klubber og festivaler.

Debutalbummet 'Angles' fra 2008, som er fabrikeret i nørdernes Toyota Space Wagon imellem festivals og TV shows, har affødt uforudsete hitlisteplaceringer, dog velfortjent succes.

En succes der kommer bag på Dan og Pip, som dog må sande at have ramt det magiske spændingsfelt, hvor undergrunden møder poppen. Strålende eksempler på dette faktum er bl.a. singleudspillene 'Beat That My Heart Skipped', 'Look For The Woman' og den Radiohead samplende 'A Letter From God To Man'. -A-