x
Mani Spinx

Mani Spinx
Beta
D. 08.04.2010 Kl. 21:30

Mani Spinx kan noget med titler. Han har tidligere vist, hvordan han med et enkelt ord eller en titel kan male skarpt optrukne billeder, som alle kan aflæse og forstå, men han mestrer også kunsten at være tvetydig og dermed helt åben for fortolkning i sit udtryk.



Med titlen på det nye album, Cry Candy Cry, gør Mani Spinx begge dele. Han sender måske et signal om noget både sødt og positivt, men også om noget bittert og trist. Der er noget litterært og filmisk over titlen, og der skal da nok også være nogle, der får flashbacks til 1960´erne, for titlen kan pege tilbage til dén tid. Det vedstår Mani Spinx gerne, for som han siger: ”Den er gammeldags, men for coca cola-agtig til at blive pretentiøs”.



Candy er selvfølgelig også et pigenavn, og som altid hos Mani Spinx er albummet befolket af mange forskellige kvinder. Mary i den poppede og imødekommende I Remember Mary, Marlene i den storladne In My Dreams, der er som figurskåret ud af 1960´ernes gyldne popsange, og Laurie i den groovy og sejt-swingende Sorry, Laurie.



Mani Spinx er historiefortæller, og hans persongalleri er ikke for fastholdere, lige som hans musik også har det med at tage uventede, spændende drejninger undervejs. Alligevel er Cry Candy Cry et langt mere homogent album end forgængeren Black Mamba, der var som en farveeksplosion foran ens øjne, som et Jackson Pollock-maleri sat til musik. Det udtryk er han færdig med, og Mani Spinx har i sin nye samling sange forsøgt at trække den traditionelle sangskrivning ind i nogle andre rammer. Han er gået back to basics, og fra de første ord blev til på papiret til de sidste indspilninger forelå på bånd, har kvalitet været hans tro følgesvend. Der er ikke tale om tilfældigheder eller lappeløsninger noget sted i processen, for alt var skrevet og udtænkt, før studiet kaldte.



Mani Spinx har selv haft producerkasketten på denne gang, og han har vidst præcist, hvad han ville have. Vejen dertil har ikke været brolagt med perfektionisme, snarere tværtimod, for vibe, feeling og indlevelse har været vigtigere, og derfor er Cry Candy Cry blevet et meget levende og tidløst album, eller som Mani Spinx selv definerer udtrykket: ”Det er vild og trashet vellyd. Et gammelt teaterorkester, der skramler afsted på et tog ned igennem sindet i slutningen af en drøm”. Stort set hele albummet er indspillet live i studiet for netop at vægte det levende og ægte udtryk i forhold til sangene.



Blæsere og strygere fylder en del på albummet, og derfor er ord som ”groovy” og ”swingende” ikke dårlige at bruge om mange af de nye numre, men balladen The Sailors med en stemningsfuld violin i front er smuk, som netop kun en sømandsvise undfanget af Jacques Brel på en knejpe i Amsterdam kan være det. Albummets anden store ballade, den sørgelige Calvin’s Song, står dog ikke tilbage for den. På et konkret plan handler den om et barn, der oplever at miste en forælder, men overordnet kan den også høres som læresætningen ”it’s better to leave than to be left behind”.



Mani Spinx har indspillet albummet med sit faste hold af musikere, men hiver en overraskelse ud af ærmet i den klaverbårne The Birds, hvor han introducerer den spændende svenske Grammis-nominerede singer-songwriter Elin Ruth Sigvardsson i en smuk duet. Hans faste samarbejdspartner Frank Birch Pontoppidan har mixet albummet, der er mastereret i Abbey Road-studierne i London af Steve Rooke, som var en af hovedpersonerne bag den store restaurering af Beatles-kataloget sidste år.



Sideløbende med arbejdet med Cry Candy Cry har Mani Spinx spillet med i succesforestillingen Come Together på Gasværket i København. Han har således ikke ligget på den lade side, og tænkepauser og kreativ opladning/påfyldning på tre-fire-fem år, som efterhånden mere er reglen end undtagelsen blandt danske musikere, kan Mani Spinx ikke nikke genkendende til. Han skriver kontinuerligt og ikke kun, når et album presser sig på. Han lever sit liv igennem en pen, og hans skrivebordsskuffe bugner af skitser, kladder og udkast til sange. Arbejdet med Cry Candy Cry har dog været en fokuseret proces mod et helstøbt album med sange specifikt skrevet til cd´en og dobbelt-lp´en.



Dobbelt-lp´en?



Ja, du læste rigtigt. Mani Spinx er måske et relativt nyt navn på den danske scene, men på mange måder er han af den gamle skole. Som barn af en tid, hvor man hørte musik på singler og lp´er, er han glad for vinylens renæssance i disse år. Han påskønner det kvalitative comeback, som lp´en repræsenterer i forhold til både cd´en og tidens digitale musikfiler, og derfor udkommer Cry Candy Cry naturligvis også som en dobbelt-lp. Det er selvfølgelig noget usædvanligt med en dansk studie dobbelt-lp, men Mani Spinx er heller ikke nogen helt almindelig kunstner.



Det stod tydeligt allerede ved udgivelsen af debutalbummet Post Modern Panic Attack i 2006, hvor der var en vis mystik om, hvem eller hvad Mani Spinx var. Ret hurtigt lod han masken falde og afslørede, at Mani Spinx var et alter ego for Mads Brøbech Jørgensen. Autodidakt musiker, billedkunstner, ordsmed og musikforbruger af Guds nåde fra Silkeborg. Undersøgende, eksperimenterende og anarkistisk i sin tilgang til livet og kunsten. Konstant på kant med autoriteter og indehaver af et skævt og meget rummeligt hoved. Det fremgik tydeligt af mange af de topvurderinger, som anmelderne lod sive ned over Mani Spinx´ debutudspil i 2006 og det lille, men ganske nærende mellemmåltid året efter i form af ep´en Paper Cuts.



I 2008 fulgte albummet Black Mamba, som var Mani Spinx’ opgør med den sorte musik og meget mere. For intet er endimensionelt hos Mani Spinx, og selv om albummet strittede i mange festlige retninger, var grundtonen alvorlig, og det lykkedes Mani Spinx at holde fokus hele vejen igennem på Black Mamba, som blev en af dét års bedst anmeldte udgivelser herhjemme.



Nu skriver vi så 2010, og Mani Spinx er klar med album nummr tre, Cry Candy Cry, som udkommer i en såkaldt extended version med 16 numre på en dobbelt-lp og med elleve numre på cd’en. Albummet vil naturligvis også være tilgængeligt online.



Cry Candy Cry udkommer den 22. marts 2010, og som en smagsprøve er True netop sendt som single til landets radiostationer, lige som sangen er tilgængelig som download fra de forskellige digitale sites.



Warner Music

Februar 2010

Mani Spinx – blå bog





Mani Spinx alias Mads Brøbech Jørgensen

Født 1975 i Silkeborg

Bor i dag på Frederiksberg





Diskografi:



Post Modern Panic Attack (CD) (4. september 2006)

Paper Cuts (CDEP) (26. november 2007)

Black Mamba (CD) (18. august 2008)

Cry Candy Cry (2LP/CD) (22. marts 2010)



Blev nomineret som Årets Nye Navn ved både P3 Guld og Danish Music Awards 2007 for Post Modern Panic Attack





Andet:



* Medvirket i ”The Beatles”-forestillingen Come Together på Gasværket i København fra september 2009 til januar 2010

* Turneret i foråret 2008 med den svenske Grammis-nominerede singer-songwriter Elin Ruth Sigvardsson, som har udgivet fire albums hinsidan siden 2003

* Gæsteoptræden på Gypsies album For The Feeble Hearted

* Spillet opvarmning for bl.a. The Sounds og Gnarls Barkley

* Musiker i Jokerens backingband

* Arbejdet sammen med teaterinstruktør Lars Kaalund om teaterkoncert på Østre Gasværk i maj 2007

* Designet tøj til fordel for Red Barnet

* Har tidligere arbejdet med nogle af landets bedste producere som Rune Westberg, Thomas Troelsen, Ezi Cut og Pharfar.







PR:

Promokontoret / Trine Sandner Jebe

[email protected] / (+45) 2323 2929

Studiestræde 24, 2. Sal, 1455 København K



Radio:

Warner Music Denmark / Mikkel Kjærgaard

[email protected] / (+45)2614 7569

Falkoner Allé 63, 4. sal, 2000 Frederiksberg



Pladeselskab:

Warner Music Denmark / Thomas Broge-Starck

[email protected] / 25474817

Falkoner Allé 63, 4. sal, 2000 Frederiksberg

Mani Spinx om sangene på Cry Candy Cry



1. Broken Windows

Det er en kærlighedssang, et potent desperationsnummer. Nedbrudt, udbrændt, desillusioneret. En sang sunget til en anden person, måske en sang fra mig selv til mig selv. En sang om voyeurisme og tiltrækningen ved at stirre på den uundgåelige kollision, der venter.



2. True

Tematisk hænger den lidt sammen med In My Dreams, som er en beskrivelse af at se tilbage til noget og finde ud af, hvorfor det betyder noget. Det konstaterende i, at vi løber efter noget. Vi løber for at efterlade et spor.



3. Calvin’s Song

En historie om, hvordan et barn oplever det, når en af dets forældre dør. Om hvad barnet måske især husker: Kirken, sorgen og det mærkelige med gravøl. Og på et mere overordnet plan handler sangen om, at det er bedre at tage afsked end at blive tilbage.



4. In My Dreams

Den handler om at gå tilbage i sine tanker, i minderne, til en person, man engang har kendt og som har betydet meget for en. Man ved måske, hvor denne person er nu, og man kan opsøge vedkommende, men man gør det ikke.



5. Rip Off Your Eyelids

Et lidt symbolsk ”følelsesnummer” om at fjerne noget af det, der står i vejen for os. Det er lidt dystert og syret, men passer godt ind i helheden på pladen, som er alvorlig. De overordnede temaer er løgn vs. sandhed, tvivl vs. tro og kærlighed vs. kynisme… og al den død, der følger i kølvandet på de tre modsætninger.



6. Sorry, Laurie

En sang om følelsesmæssigt at blive ædt op af en situation eller en person. I det her tilfælde Laurie og kærlighedens kyniske kannibalisme.



7. Comin’ Back

Et skarpt rocknummer og et af albummets mere simple rent lyrisk. Det handler om at blive skudt igennem hjertet af en person, der er ligeglad, og nu dukker denne person op igen. Der er intet forløsende i sangen, intet positivt, men den er ikke klynkende, blot konstaterende.



8. Matter Of Love

Når man ikke vil være en del af verden og forholde sig til folks – og især fundamentalisters – hysteriske vanvid. Når de siger, at det er et spørgsmål om kærlighed, men hvad nu hvis man ikke elsker nogen? ”The Nazis said it was a matter of love / The Jews all said that it’s a matter of love / The Muslims say that it’s a matter of love / And Jesus died for a matter of love / But I don’t love nobody, baby / No, I don’t love noone, oh no”.



9. Boy, You’re Gonna Learn To Fly

Det er en dommedagssang. Den tager udgangspunkt i et dommedagsscenarie iblandet en håbløs, om end håbefuld forældreformaning a la ”du skal nok klare det, min dreng/pige”. Men er det noget, man bilder sig selv/sit barn ind? Og har vi andet end håbet og troen i vor desperation?



10. The Sailors

Havet er et symbol på livet og sindet. Ofte stiller man spørgsmålet: ”Hvor skal vi hen og hvorfor?”, men alle veje er i sidste ende lukkede, for vi skal alligevel herfra. En sang med billeder af mental frihed, om at miste noget for at få noget, måske miste sig selv for at finde sig selv, eller som det hedder i sangen: ”Kings finding freedom in losing a throne”.



11. The Birds

En sang om tvivl, afmagt og ensomhed. Fuglene er billedet på naturen, på universet, og hvad tænker universet? Jeg forstår det ikke, men vil gerne forstå det. Vi er alle alene, for i bund og grund har vi bare os selv. Fordi sangen især handler om ensomhed, ville det være lidt for endimensionelt med kun én stemme, og derfor twistes sangen ved at have en kvindestemme med, for så er det tydeligt, at det ikke kun er én person, det handler om, men om os alle.





Følgende numre er også tilgængelige på dobbelt LP’en:



12. Where Are You Gonna Take My World

Det er en konkret politisk sang, som forholder sig til, at nogen har magten til at tage min verden et sted hen. Magten ligger hos den, jeg synger til, og det er en frustrationssang om, at få mennesker har rigtig meget magt.



13. Beautiful Lies

Den kan høres som en slags signatursang til hele albummet eller måske snarere en slags tema, da den forholder sig til paradokset ”falske smil”. Om hvordan man kan elske og føle sig tiltrukket af noget falsk og dårligt.



14. Bachelorettes And Sailors

Drømme om gamle dage og 1950’ernes amerikanske arketyper. Edderkoppen og morderen kryber henover gulvet, mens unge piger og sømænd promenerer på havnefronten.



15. I Remember Mary

En sang om forstyrrede og tågede minder. En pige og hendes familie. Fortabelse, forelskelse og forrykte tider.



16. Closing Time

Den er meget konkret, men man vil sikkert ikke høre den sådan. Den handler om at hade, når noget slutter eller lukker, eller den ensomhed, man kan føle, når fx festen er forbi. Eller pladen slutter…