Pad & Pen Label Night: Darling Don't Dance + Jeremy Sparrow + Among Relatives M.fl.
Musikcaféen
D. 20.02.2010 Kl. 21:00
Pad & Pen records præsenterer 6 navne fra kataloget, som alle har plader på vej. Der er dømt indie for alle pengene.Darling Don't Dance: Kvartetten spiller usleben garagepop med elementer af flabet støjrock, der såvel som at fylde det mindste kælderlokale med bragende toner kan få store sale til at eksplodere.
Jeremy Sparrow: ... fokuserer på den gode sang med en simpel tilgang og sparsom orkestrering. Evan Dando (Lemonheads) og John Cale er blandt inspirationskilderne.
Among Relatives: ... spiller indierock med stærke referencer til 70’erne - og har en lige-i-fjæset sceneattitude.
All Products Made Nice: En kombination af særprægede instrumenter som irsk bouzuki, bratsch og banjo blandet med uforfalsket rockguitar, trommer og bas. Læg dertil lidt trompet, synth og mærkelige taktarter.
Kings Light Infantry: Den traditionelle folk leger her side om side med den eksperimenterende alternative, og skulle den canadiske indie kigge forbi, må den også være med.
The Shaking Sensations: Tager post-rock arven op fra bands som Mogwai og Godspeed You Black Emperor.